Særlov vedr. voksentandplejen

Regeringen har pr. 1. juni 2018 indført en særlov, som vedrører voksentandplejen i privat praksis, og som erstatter Tandlægeoverenskomsten mellem Danske Regioner og Tandlægeforeningen. Vi har valgt at praktisere inden for særloven, hvilket betyder, at man som patient hos os stadig kan få tilskud til de ydelser, som er dækket af sygesikringen.

Med særloven har regeringen skåret yderligere 300 mio. af det offentlige tilskud til tandpleje; der bliver skubbet en større del over på egenbetalingen, og derfor bliver det dyrere for den enkelte at gå til tandlæge. Beslutningen om at praktisere inden for særloven er taget ud fra, hvad der vil gavne de fleste af vores patienter. Vi støtter ikke regeringens nedskæringer i voksentandplejen, men vil samtidig gerne sikre, at vores patienter i det mindste kan få et tilskud. Vi mener, det er vigtigt at sidestille tandsundheden med den almene sundhed og sørge for, at alle kan få hjælp til forebyggelse og behandling af tandsygdomme. Tandlægeforeningen vil fortsat arbejde for, at tandpatienter kan få mere i tilskud gennem den offentlige sygesikring.