KoldingTands nyhedsbrev, december 2017

Kære patienter,
Vores klinik er i en periode, hvor der sker flere spændende ting, og dem vil vi gerne dele med jer.

Nye medarbejdere
Som mange af jer har bemærket, er der kommet nye ansigter på klinikken. Siden august 2017 har vi ansat en ekstra tandlæge, Tobias Eggert, to nye tandplejere, Camilla Jensen og Lisbeth Hjernø, og en klinikassistentelev, Kristina Juellund.

Tilbage fra barsel
Vores tandplejer, Pernille Andersen, kommer tilbage fra barsel den 1. december.

Nyt klinikrum
I januar får vi åbnet et til klinikrum, da vi nu er seks behandlere på klinikken. Lige nu har vi fire klinikrum i brug, og det nye rum ligger i forlængelse af de to rum, som vender ud mod Banegårdspladsen. Vi glæder os til at byde velkommen i det nye klinikrum og til at få plads til flere patienter.

Nye åbningstider
Fra den 1. januar 2018 får vi nye åbningstider. Vi kommer til at have længere åbent, og tiderne bliver nemmere at huske. De nye åbningstider bliver således:

  • Mandag – torsdag: 8 – 17
  • Fredag: 8 – 15
  • Vores telefoner er åbne i hverdagene fra kl. 7.45.

Åbningstider i julen
Til og med den 22. december har vi åbent som normalt. Derefter er vores åbningstider som følger:

  • Mandag den 25.12: Lukket
  • Tirsdag den 26.12: Lukket
  • Onsdag den 27.12: Akutdag
  • Torsdag den 28.12: Akutdag
  • Fredag den 29.12: Akutdag
  • Mandag den 1.1: Lukket

På akutdagene har vi telefontid kl. 9 – 12 og behandlinger kl. 10 – 13.

Fra den 2. januar 2018 har vi igen åbent som normalt, men nu med nye åbningstider.

Kampagne
I resten af 2017 giver vi 15% rabat på kroner, broer og proteser. Tilbuddet gælder, hvis du får aftalt en tid hos os inden 2018.

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår!

De bedste hilsner
Tandlæge Kinh Tran // KoldingTand