|
Behandlingsprocedure.
1. En grundig undersøgelse Det første trin i implantatbehandlingen er en samtale efterfulgt af en omhyggelig undersøgelse. Kæben røntgenfotograferes for at kontrollere knoglevævets tilstand og bestemme placeringen af implantatet. 2. Indsætning af implantatet
Der lægges et snit i tandkødet. Gennem denne åbning bores der et lille hul. Implantatet skrues derpå ind i hullet, og der monteres evt. et healingabutment (den del der går gennem tandkødet). Tandkødet syes sammen omkring eller henover implantatet. Der er som regel kun få og små gener efter operationen, som foregår i lokalbedøvelse under streng sterilitet. Implantatet skal nu have fred i 3 - 6 måneder. I denne periode vokser kæbeknoglen og implantatet sammen. Der er regelmæssig kontrol på klinikken i denne periode. Efter indhelingsperioden monteres det permanente abutment (forlængerstykket der går gennem tandkødet) og der tages nu aftryk til den krone eller bro, som skal genskabe den tabte tyggefunktion. Den færdige erstatning skrues eller cementeres herefter fast på abutmentet. |
Implantatbehandling.
Erstatning af mistede tænder med implantater, er idag en behandlingsmulighed. I princippet kan alle få foretaget implantatbehandling. Der kan dog være biologiske omstændigheder, der gør, at denne behandling ikke er velegnet.
En grundig undersøgelse hos tandlægen vil afgøre, om det er den rette behandling for dig. Hvad er et implantat?
Et implantat er en kunstig rod, der indsættes i kæbeknoglen. Implantatet er fremstillet i titanium, et metal der umiddelbart accepteres af organismen. Implantatet, der har form som en skrue, er 3.5 til 6 mm tyk og 7 - 17 mm langt. Denne titaniumskrue indsættes i kæbeknoglen, og fungerer som en tandrod. Implantatet vokser i løbet af 3 - 6 måneder sammen med knoglen og sidder fast. Efter endt behandling.
Når den endelige erstatning er monteret gives der instruktion i mundhygiejne, og en god mundhygiejne er en forudsætning for et holdbart resultat. Behandlingen kontrolleres regelmæssigt. Hvis nu implantatet ikke heler ind?
I sjældne tilfælde kan det ske, at implantatet ikke vokser fast, eller ligefrem afstødes. Sker dette fjernes implantatet, i lokalbedøvelse, med det samme. Hullet i kæben vokser sammen i løbet af 3 - 6 måneder. Derefter kan man igen indsætte et nyt implantat på samme sted. De seneste års undersøgelser viser at over 90% af alle implantatbehandlinger lykkes uden komplikationer. |
|
|
|
|
|